MONTREAL
novelle
















TEGNING












Amerika. Det er en Amerika, her er De, velkommen. Amerika en amerikansk hilsen ude foran kroen med en ugle højt i træet, gamle shorts, hvorhenne, gamle med gule palmer og lyserød himmel, nej palmerne og uglen gamle hvorhenne, uglen i træet bagved kroen, bag ved bakken bag ved bakken bag ved bakken, shorts væk, træerne palmetræerne lyserøde og himlen turkis, badebukser, gamle og væk, jeg er hunden, jeg er til fest i Amerika bag et træ skifter jeg bukserne ud med shortsene men de er væk, så jeg trækker vejret opgivende, kigger på himlen og himlen er sort, var træerne palmetræerne sorte, kan jeg høre dem bruse i vinden, vinden under over vinger, jeg er uglen, jeg er ganske lille, jeg er ganske vidunderlig amerikansk og i krig for mit land. Amerika er mit land, her er Amerika og jeg er født i Amerika, mit land er Amerika, men jeg er dansker og jeg er over det hele, jeg er over det hele fordi jeg er over det hele gamle løve, gammel som en hund, en hund i Amerika, en amerikansk hund hjemme foran kroen men kroen er et hvidt slot med sorte hunde omkring, indenfor er smukke menneske en gruppe smukke mennesker. Amerika mit land, men ikke mit, men deres, Deres land, nej, siger de, De må opføre Dem anstændigt. Så jeg står ude foran kroen. Amerika mit land ikke mit en sten som en sten men ikke en sten men to kastanjer og her tog jeg fejl i en serie udsagn. De, en forsamlet gruppe, jeg lytter til uden tvang, med lyst lytter jeg til dem en forsamlet gruppe lige ude foran kroen med et flot skilt og to flag, to flag flået let og til tider voldsommere af en vind, en rigtig fralandsvind min sten i skoen, en gruppe er en gruppe uden foran kroen er gruppe forsamlet og de siger der kommer, sten i skoen eller nul sten i skoene, en lille bakke, siger de, en lille bakke, siger de til mig, jeg lytter, jeg lytter som en gammel tam gul løve, eller en gammel træt hund, gul, de siger til mig at der kommer en lille bakke, De vil let komme over den lille bakke, trætte gamle tamme gule løve, okay svarer jeg dem, kontoret gammelt men det har alt hvad et kontor skal have noget mangler, jeg er på kontoret med en dyb tallerken, den dybe tallerken hælder jeg havregryn i til kanten, hvis jeg var en træt gammel tam løve ville jeg spise havregryn, hvis jeg havde tænder i stedet for søm, ville jeg spise en frisk pakke rosiner, men jeg er forsigtig med sukker, er meget påpasselig med at drysse sukker ud over havregrynene, havregrynene hælder jeg forsigtigt op til den dybe tallerkens kant. Jeg mangler vitaminer og har søm i munden af at mangle søm og vitaminer, men jeg ser nu: Sukkerlaget er perfekt, meget påpasselig har jeg drysset sukker ud over havregrynene så sne dækker havregrynene og sne er lige noget for mig hvis sukker er sne og sne er sukker og sne er også sne og det har sneet fra min hånd sukker har sneet et fint lag ud over havregrynene og jeg sidder på kontoret i en stol, køkkenet har en åben dør. De siger at der kommer sne bag den lille bakke. De sner. De ler ad os, De griner grimt med et sæt grimme tænder der ligner søm. Og er søm. Tænder ligner søm og som er søm ikke tænder men søm, så hvad bilder De Dem ind, vi lader Dem, siden de er konge i slottet hvidt flot og indeni hytten den gamle hytte bag bakke bag bakke på tredje bakke, fortjener De slot der en hytte, har De solgt traileren fordi De aldrig vinder den store lottogevinst? Er De ligefrem rig på Trailere? Er De tre hellige konger bag bakke bag bakke bag bakke hele vejen til grænsen. Jeg løber allerede. Der kommer en lille bakke. Henover bakken. Der er en anden side og der ligger huset, et glad venligt varmt imødekommende hus hytte bungalow. Der står et hus bag huset, siger de til mig fordi de siger det til mig fordi jeg er den eneste fremmødte, udover de siger det til mig og er flere end meget. Farligt røveri, men de lader mig lige vide at bag huset bag huset er en hund en glad smilende hund, smilende siger de, smilende spørger jeg dem om, smilende svarer de mig, godt, godt siger de som om vi skal forloves men jeg skal ikke forloves jeg skal gå en tur med den glade amerikanske hund. Blå og blå, hvid og hvid, rød og rød, patriotisk hund, glad, godt glad, nu har jeg forstået dem, glad siger de en sidste gang, de vinker fra helikopteren. Allerede væk borte videre. De lod mig lige vide at sneen ville komme i morgen, det var det sidste, det sidste de sagde til mig og de sagde det med sindsro tydeligt var de at stolede på mig og min magiske amerikanske patriotiske glade hund, at vi sammen, tag en tur, gå en tur sammen, ville gå en tur. Ville gå en tur ville vi da gerne siden der intet andet var vi hellere ville dér bag huset bag huset bag bakken. Det er ikke vigtigt Amerika, vi taler og De bruger de om mig, jeg er helt gul og hvis en kornmark var hvad der fandtes, her nu og her og nu finder vi, at en kornmark er passende, tak, jeg forsvinder helt og får en tale, men en tale som en meget gammel træt hund, en løve nu og helt forsvundet i en kornets overfrakke, fanger en fasan, det siger noget om hvor sulten jeg er når jeg springer en i mark med marken som overfrakken, og overfrakken har en inderlomme med en enkel gammel træt fasan, vi tales ved, ja det gør vi, stolt trygt på det, De kommer ikke udenom et land så stort og magtfuldt som Amerika, De løve, De hund, gule øjne, Deres øjne forsvinder helt. Har Deres øjne brug for hud eller lommer i frakken, koldt vejr, meget koldt, vi kommer ned omkring frysepunktet siger de, vi siger Dem, ned under frysepunktet, is vil fryse og vand vil stivne i bevægelse. Det handler selvfølgelig om at jeg er her. De er her. De er her. Jeg er her og jeg er hjemme uden ørne, hytten er gammel og meget gammel og jeg er træt og meget træt. De er meget træt. De er meget trætte. De må lade os vide hvis De er træt, siger de, altså hvis De virkelig mener det. De virker som om de mener det. De virker som om de mener det. Siger jeg. Siger de. Hvad siger De til vores tilbud om en blød seng, i ørnene i hytten i ørerne i ørnene i hytten, vil De en blød seng, med et ganske varmt tæppe. De må mene hvad De vil. De mener det. De siger ikke mere men går alle som tjenere så jeg er altså konge på det gamle flotte hvide slot bag bakken bag bakken bag bakken i Amerika. Sorte hunde løber, ser De nok, siger de, om tårerne, tårerne vil ikke holde op, for meget røg, for mange røde udgange, vi mener det, de mener det når de siger, De vil vel den bløde seng, sådan siger de det til mig, og jeg lader alle fire ben løbe som de sorte hunde, De må vel se de sorte hunde løbe, som tårer på en gammel træt kind, en kind to kinder og tårerne løber i flok, ikke til at holde op, ikke når først i gang og jeg lader mig selv falde tilbage i den gamle rare bløde varme seng, det siger de til mig, De lader Dem selv falde tilbage i den gamle rare bløde varme seng, De vil sove godt, jeg vil sove godt, det påstår de, De vil sove godt og i morgen er Amerika en konges land, og i morgen er Amerika sorte hunde løbende nedover begge kinder så i morgen er Amerika tårer og ned over begge kinder bag bakken bag bakken bag bakken med hytten, røg op fra skorstenen. Ugler i træer uglerne i palmetræerne der sagte bruser på gamle shorts hvorhenne, ugler i palmetræer ugler bag bakken bag bakken bag amerikansk hytte med røg op fra skorstenen gamle ugler kloge ugler i palmetræer træer sagte brusende i vinden på nogle gamle shorts og væk er de gamle shorts eller også kunne jeg ikke passe dem, eller også kunne De ikke passe dem længere, længere væk uglen bag hyttens skorsten røg op, ugle bag hytten og hytten stort hvidt slot med røg op fra gardinerne så gardinerne trukket for mens jeg sover med dem i den bløde gamle varme seng med gamle lagner og nyt sengetøj, vasket og de er vasket rene, De er vasket ren, ikke tid, uglen flyver, bag månen, bag månen men under månen tre bakker tredje bakke med en hytte et slot på toppen røg op af skorstenen.



















DIAGRAM



















TEGNING













Jochumsen sagde ja og Jochumsen var en mand af få ord så hans ja betød en verden, en verden af muligheder ud i det fortolkningsmæssige, men ja kan vel også altid bruges. Ja. Men Jochumsen lavede sine hænder helt små, små blev de og ja små hænder er fine på en dukke, fire sæt tætte små hænder dukkens og Jochumsens sammen en datter, en datter er en datter og Jochumsen og dukken røg lige op på øverste kvist med de små hænder, fire sæt tæt små smålige hænder så kærligheden døde tidligt så det der ja ja det der ja betød en verden til forskel og Jochumsen var glad, en rød glad hane, en farlig rød hane med farlige røde fjer men man ser det, man ser det for sig, mens man ser det for sig, så der var ingen tvivl afliv ham siger de nede på kroen om hanen der er så farlig rød og med små porcelænsdukke hænder men hænderne groede sammen og det betød at de groede sammen og blev grå midt i det røde og hvem ville ikke det med en lad os sige så vi siger lad os sige tingene lige ud af posen, han sprang ud af posen med en ladt pistol mens en telefonboks holdt øje med øjnene og han røvede banken rød hane som han var rød hane med porcelænsdukkehænder og det hænder nu præcis 20 år siden episoden der det det hænder naturligvis at han drømmer om hænder og bestiller champagne nede på kroen ved siden af kroen siger sig selv siger de nede hos bageren ved siden af kroen. Det blev en pige og en pige rider naturligvis på en rød ræv og solen har aldrig været rødere og røvet blev posen med Jochumsen som porcelænsdukkehane rød og gavmild med drikkepenge men de pegende fingre blev for meget så han slappede af og drømte, men da han vågnede ved siden af en forslået rød due og dukkehænderne ikke foldede duen pænt og redeligt så der så der tog af sted toget til tiden tog af sted. Familien fik postkort fra hele verden. Verden er en underlig størrelse noget andet end små fortættede porcelænsdukkehaneklør – fred være med det.