1

Statelige, trinde Buck Mulligan trådte op fra det øverste af trappen; han bar en skål med sæbeskum, på hvilken et spejl og en barberkniv lå over kors. Som knoglerne i et spil kegler, håret børstede han let mens tusind duer tog af i afstand fra tårnet, med de første vinger. Indeni vingerne var knogler, men ikke hjerte, hvordan kende hjerte uden anden farve end rød, skar han sig, tog håndklædet der løst hang hans hår selskab, duppede sig hvor han fandt såret, et lille, et lille jag ja minsandten et lille jag som kneb nogen hans kinder, han smilte og de sidste duer fløj afstand hjem af sted, kom de tilbage; indeni hjertet og elastikker. Mulligan trådte tilbage som et dansetrin i et skakspil, en grib da dagen, en trille fra en gammel rille forlod hans minde om mund men mindet var, fristes man, munden og munden kneb sig sammen som et sygt gammelt sammenstød af tænder, han dansede tilbage til skakspillet, dér på toppen af tårnet og slap et grin, et så gammelt og nyt grin midt i dansen at duerne en håndfuld tilbage lettede forskræmte som havde de set ham spøgelseshvid før og efter malingen ansigtet med barberskum. Dagen kom med store grå plamager af skyer, uden tvivl, nikkede han for sig selv da ingen andre var med ham, lettere regntunge, hvis regnen tunger ned over mig … Mulligan rettede sig selv, inderst inde, han vidste ikke mere end hvad han vidste og nu måtte han skue lidt, skulede med det ene øje: udsigten var god, var den godt god? Gennem sit tøj sit gamle forslåede ilde tilredte tøj samlede han kvistene pindene i ærmerne kvistede hænderne sammen i en hastig serie klap, så de sidste duer forlod tårnet, nu grinte han over hele sit nybarberede ansigt, femøren fik tænder og tænderne hjul at gå på. Men han havde skåret sig og håndklædet han havde duppet ikke bare sår men hele ansigtet med var plettet som et atlas med røde øer uden ansvar for at samle bølger mod kysterne som dengang nu. Wooly woulles peckede men det var sent; månen gu guddommelig i sit ene gode mælkede øje, men det holdt øje, holdt øje med alle, selv Buck der gik for at være en rig snob, men snogen den sorte snog hang løkken godt om halsen men levende, så der var ikke meget at gøre, han klatrede op i et højt tårn helt op til stjerner, men himlen var så fandens bleg, det spøgte i tårnet gennem gammelt kædeværk saven den gode sav var en god sav en kædesav, meget praktisk som f. eks. en kædeforretning, han forlod tårnet og gik ned hos kædeforretningen, indehaveren havde skramlet et hast i et hast skramlet et skilt op foran døren til butikken tilbage om 5 minutter. Så der var ikke meget. Buck stillede sig op, fandt en cigaret frem og lyste den op med en lighter helt henne, men helt henne i sig selv, spillede han inderst en melodi, men det kunne høres måtte kunne høres, en steppende landkrabbe krabbede hen nu skal jeg være der. Herre. En høne lægger øg og æg lægger håne og vågne hele natten, indehaveren kom, det var ham der talte, men Buck kom nu frem til sit ærinde som det som det dog lå ham på sinde, jeg skal bruge en kæde, siger han så, mens hovederne i lommen æggene med ansigtsmalede krigsmaling sådan det må da være påske, men indehaveren af kædeforretningen så Buck an, smilte et guldsmil (altså hele den mund altså helt guldet til), det kan umuligt, nej vel, her kom Buck nybarberet og klar, og – og så står stodderen gudhjælpemig og rasler kæder frem men i virkeligheden burde den mund altså du ved altså rammes lukkes med kæder – men nu kom en cigar frem fandt vej til indehaveren af butikkens mund og så ulmede de løs, indehaver og Buck, cigar og cigaret. Giggi ciggi Aegypt landrover lang land over sigt overset oversigt pris altså alts. Men æggene i lommerne lommernes æg de smilt men nok men ikke nok om dem, gennem en gansk forsigtig flamme fandt en ny cigaret, fandt den munden den dag i Ægypten og det kostede godt og vel fjorten tusind, fjord dyb indsø nu dyb indsø indånding fra Bucks gamel sprog. En sporvogn, en sprog. Gansk gammel wissed det ansigt det manglede men kom tilbae i drømme, hans skrøbelige gamle kamel men en ny Camel og nu sad de sammen og vidst e ikke noget, en dag endag endog i dagen, et hvilket som helst som regel vejr, en slem hoste fra dem begge, det var noget, de kiggede lidt på kæder, indehaveren guided løs og va køs løs over det hele og hans gamle gode guldtænder, ser man det, mann ser det en herre, en herr Mulligan og Mully sulkede scully som en gammel trippet gammel mosgrønt ansigt gennem hvis en sang bludselig brændte gomme, så sejlet som sejlet på et skib viste det gamle ansit sit ansigt fra æggene lød en røg. asink assnik vas en grom ein richtigke brom. Broom rån råber vallops se’følji’ helt anderledes, men deroppe sad han med røgen rygende og døden rygende og solopgange over kors korsede mere end krydsede himlen, han lagde sig helt tilbage og lod røgen ryge, som røg dog kan ryge mennneske jeg siger dig menneske se dem, de sir sagde de sagde noget, og så va der så dan noget, noget meget vigtigt og slet ikke som det plejer, her plejer altid at komme en ro, en roede roemarken splitter, splinterne, stak mig engang, siger Uck. Set udefra en Duck Donald kommer forbi SWEEEEEEEET men kaffen er drukket gennem øster som søen dog rejser men helt deroppe en mand, ikke en and, ikke komme her regler du ved regler skal følges g nu siddr jeg og ryger med lukket dør, smid en gammel kæde på den sav, den nedstrygende lynende sav gil i glimt, men Gil siger han, kort for noget nabo, noget et andet navn, va laver de i Braz de blifr så tykke af alle de wienerbrød som en danss, konditoriet lige forbi, kagerne danser sminkede rundt, en kjolestrop, Buck hel forvirrtret vintrede inde indenfor kommer ægyptiss princess, snubber en Camel og de sidder under himlen, hu, hun havde en cokenose floweing blod blomstrende isen ruden næsen blødende indtil en gren krak. Det roder lidt rundt rundere med kæderne gs gamle ivrige cirkler uden bo, men i armene, i dem de taler om, dem de andre dumme ganske gamle rustne, for en slik, cigarmanden, du får dem, roder rundt rundere, oppe i træet ikke til at se Buck for bar skov, men for den anden side, cigarmanden komst de gule glimrende guldtænder, gebis, tandfe, en anden tandfee hv mener du er den feeeee nok. Eeeeeeeeeeeeeeeeeeeee udbryder Buck, med dollars en sen sjæl stjålet af månen en månens gamle osteskranium men sel om det ikke roder og ikke betyder noget er Buck en andenen mand, det er mandag, i fredags sad han nede på gaden og så skibene de store dollargrin hvine bremser han sad hvor han sad så hvinende bremser gjorde ikke nerver slemmere, han kom nu hjem – men derhjemme ja derhjemme der sad én og talte – han forklarede over en kop, om sit store forbrug af gamle kæder, men det handler om hans cykel den han sparkede porten op med og så skiltet nymalet med ordene ’NYMALET’ men han sparkede porten op med cyklen til højre for sig, han måtte bruge kræfter på at holde porten nok på klem så at cyklen kunne sniges indenfor, da cyklen var udenfor porten og ikke indenfor portens rækkevidde slap Buck, han lod sin arm ryge tilbage på cykelstyret og førte cyklen ind i baggården til et cykelskur. Dér hvor? Dér helt yderst i forhold til de andre cykler låste han cyklen med sin nye kæde med dertilhørende en slik en slikket ren lås, mens æggene hoppede glade i lommen. Min far brød sig ikke om hatte tænker Buck helt der yderst for de andre cykler, han ser sin cykel an, jo der summer den skinnende ren som en slik, et slikket rent æg, han tager fat i bukserne og spænder livremmen ind, et bælte er et bælte, et bælte er et bælte, huske remsen, remsen om lille Lise, hun sprang fra træet o hun sorgede og sprang fra træet hvor de havde bygget deres æg og sit. Med sit spring overraskede hun Molly der stod bag bukserne på Buck og talte meed en lille, en ivi en slem tynd stemme og alt hvad der var hændt, de gik alle tre ned på hjørnet godt. Det roder ja jeg ved det roder og jeg har ikke tjek op med hensyn til klokken, den kan være ganske mange, for from værelset høres urets tik ikke, det hænger månen en værdig modstand, mens det hænger derindee i stuen, en stue er vel en stue, men en hest og en æg, en glad æg, en ægte milevidt smilende æg smider vel ikke inta en gang en anden, havde han ikke en dejlig Molly, men moderen, nee det kom som noget andet og sikke det kom, soim et skød, et varmt pissende pis varmt: man pisser sgu da ikke jiji i bukserne, så han, Buck, sikken dag, ved gjer dér ved gjr. Øø. Han er helt urolig i rødderne. Het utrolig urolig. Han buksr oop. Han bukser selvfølgelig op i livremmen, med et meget stort hoved, det at han gør, gør han det, så at det gør han hel i Nilen mens Nålen kommer et lil’ prik, en slik, for en slik, va satan ved alle oppe porte han ved slet ikke noget han ved bælte som æble, smager ikke mens han ser hendes hoved hundse m, pikken, de må være gået tidligt i seng i går, mens de da gik tidligt i seng i går og grå var dagen som nu mens han der dra da dem ad dam der gik det lige men tårnet skyndtee sig ikke at skyde skygge, fordi såmænd at solen langt var hyllet langt ind skyer virkede det som om, aftale i dag, aftale tagged ud krydset i kald, et iio opkald, det komm som en pæn overraskelse, hun vaskede sig i skridtet, mens hun henover skulderen sendte ham smil, et smil der sagde det hele, pas oj det passer skide grod: det er morgen og det er tidlig morgen, han, Buck, barberer sig, forsigtig med ragekniven – ås så hvorfor pokker, ede det blev en smutvej, han tror ikke det er en smutvej. Eagen har for længst losset himlen op, som man ser det nyue køkken, helt nyt, Buck venter, han stiller op sig en opvask fra i går, en sen aften en meget sen aften i går, va vasker han nå når han der vasker hovedet, ansigtet i det kolde vand, dupper sit ansigt, hvor er han, henr hvorhenne, spørgsmålet ligger øverst i værelset mod øst, selvom sooe solen er rykket hyllet ind og rykker uden chance i dag for at se den, så er Bucken gladf manne. Nej, det roder ord, orden i ordene, kan ikke, glemmer hele tiden send sms, send det hele som sms, send det ud, lad vinger kommer, lad gode hvide vinger kommer, mågerne skriger efter brød, tankerne smuldrer til en smule smulder, indenfor vesten tikker uret, hjertet er vel et gammelt bornholmerur i en stue fra 50’erne i Ringsted, hvad er forskellen på Thisted og Ringsted, man kan ringe til Thisted men ikke tisse til Ringsted, i senere steder, senere som nu: nu ringer telefonen mens hjertets tin folier som en molier mor en molier men uden molier intet gammelt nag, ser senere at telefonen ringer men kan ikke ringe kan ikke tale, uro og uorden i ordene, det skal hae en endefuld, røven på komedie, branchen er sådan, et skide dejligt marmorlokum sejler højt på søen lidt udenfor Grækenlands kyster, sender lettere læderede kys i alle retninger, redningsmand planken Bucken kommer oop på siden, kommer frem; hvorfor ikke føre en dans gennem sommetider tomme sale, ringer ring nu, banker på døren, lad vær, lad freden sænke sig. Gaml glasplader en indsigt i den tunge elefant mens astronauter onanerer på May West tak os to the vest hvor solen er down og aldrig mere OPS. Ingen reklamer, nej tak. Nikker kommer hej Nikker, Niklas, han havd da en bror, broren kommer ikkg og tale kan der ike blive tale om, oppe i træet, hel og fe, helt deroppe øverst, øver sig vinduet blæser op, mågerne skrigr skrider helt ind i sindet, mens en gammel eg med rødder af kobber retter sig op, skælder d, ud, nej fuglene skælder ud og træet blæser ikke et svar til karnevallet så den modigste soldat i flyet er ikke modig med hjertet er han modig men hjertet er derhjemme, flyet smider ham, ud over landet – fladskærm sender det hele lige ind i sindet, faldskærme afbøder landinger (kan man da sagde han det kan man da det?) dadfa dada død doda.










2

– Dig, Cochrane, hvilken by sendte bud efter ham? Svaret udeblev, læreren vendte ryggen til forsamlingen af elever. Elve men elever og elever uden bøger under et træ, under et meget gammelt træ, han hang sig i en tyk gren som en abe – der skete intet; elve bruser og træets krone brusede mildt – sommerdagen åndede ud og atter ud, stemplede sig ind i foretagendet men ikke ud. Han hang der i grenen, det tykkeste en gren så tyk som en overarm på en granvoksen mand. Men arme er noget andet end grene hvis de førte med knive i enden nej hvad er enden og begyndelsen, enden må da være hænderne og hvis hænderne fører knive gennem den blege nat, gennem hastigt videreført skydække, hvortil solen kommer kort indhyllet vævet, han forsvandt ind i sig selv, slap den tykke gren og landede elegant på jorden foran eleverne, dette lille trin fik dem klappende til at anerkende at han havde muskler, muskler holdende ham oppe, helt himmelsk i trækronen, hi hul i skoen hi for fødderne, elven langt om længe var nået frem til enighed hvad svar angik lærerens spørgsmål. Så der var altså ingenting at gøre, siger ch. Charlotte modsætter sig op ad lænet lænedyret dier og gear sig en cm eller to, i virkeligheden drejer det so som so and so som så meget om magt, hvornår udskiller teksten sig fiktivt subjekt og indskriver tag nu bare paradis hotellet og dem der er der og dem der er der de går bare rundt og spiller og drikker, men er det ikke realistisk, mere realistisk end en fabrik fuld af arbejdere og så gider fabrikken ikke være arbejdsgiver … hunden havde et slemt råddent sår i bugen hvor en enkelts en dum dom dam … en sværm fluer der på gaden i Cairo langt fra lyse nætter og frost i natten og frost i kæften, køl ned mand, ye jeg er vimmer og tilbage, hold afstand, kom med en dub; hvis ikke for hunden behandlet usselt så clubsandwich nodå for pokker. Det rigtigt frie subjekt kan aldrig lukkes inde, men kan skriften andet end at være i usikker ligefrem dårlig si målt ud fra kvalitet, hvor meget vand siver ikke gennem, aj det er osse noget pust fra en dam. Der må ikke handles, der må snakkes gennem sien og hvis den venlig hilsen siger til sig selv, jeg er en dårlig si for underbevidstheden – hvis den er hvid og sort – hvis en hvid og sort flod åer gennem, blandes, grå ark, jeg mener hvorfor ikke, gitret i det fine papir holdt oppe mod lyset, formidabelt Moro forsvandt af Glenn – okay okaysåh den er velsignet, ha ar, har allerede en betydning, som den her og der finder pladser i reolen med det gode, kort slagene regner og regnen slager og regnens slag kommer baee kommer ikke; og hvus ni piske haglede nedover mig som en game over gade, oj ok oa pakker lige ned for musikken gamle knigke knogleliv, rækker fuckfingeren på tværs, lansw kontinenter med gamle gule tænder som den kære kædesavede kædeforhandler JA fr lissim at komme helt ind til kernen. Quayle kommer fuckfingerbesat med en ring og ou pisser lige af, pissss af for hekv fr for hektar helvede regner ikke en game til siden som noget låst gitret subjekt, fri atka atlas (t) .
























3

Det synliges uundgåelige modalitet: i det mindste dette, om ikke mere, tænkt gennem mine øjne. Men i øjenkrogene sad søvnen gulligklumpet klint hist og pist som mere end et tydeligt bevis for nattens kroge i mit gamle skrog. Jeg skålede med hundene i en blid aftens lysende gade på en græsk ø. Lysende, altid lysende og hundene altid ophørt opførende sig kælne ved en rejsendes kærlige nærværs dask. Kærlighed mine ærede, det tærede ordntli nok, oiu du er go nok, som sådan en del, mere end delvist så bad hun mig ryge med lukket dør, for lukkede døre. Ingenting tak, jeg vil helst bare side og ryge i totene på vj på vej in i vejret. Som d dog raser – jeg bad ikk3 om et laset glas vand, smid lige knoglerne hudens lyse løse kvinde; grabbet konsekvent konsekvens æder ådselsgribbe lommen tom, tæmmet, frit front levn fra past ingen måger så langt inde i landet … men helt ærlig mand (Tjim) jeg så dem sidde dér på marken som utøj. Gribbe? Måger! Paria past længe siden vil han sgu ikke tror jeg tro på. Så vi aftaker hinanden ud ad vejen og ind i natten de gamle ganske rustne kæder rasler så hele min verden stjæles sjll sjæl efter skrædder fjer gennem lukket rum.